Ronderende vagt

Ronderende vagt for private og erhverv

Hos ABA Vagtfirma tilbyder vi at foretage rondering for virksomheder, i butikker, på byggepladser og ikke mindst i private hjem. En ronderende vagt hjælper ikke kun med at øge følelsen af sikkerhed. Vedkommende sørger også for at have et overblik over, hvem der kommer og går, og er opmærksom på brand, hærværk og andre uønskede handlinger. En ronderende vagt kan derfor være med til at øge sikkerheden på flere områder.

Kontakt os, hvis du har brug for en ronderende vagt

Det skal føles trygt at forlade din virksomhed, butik eller dit hjem. Det bliver det med en ronderende vagt fra ABA Vagtfirma, da vi har mange års erfaring på området og råder over dygtige og veluddannede vagter.

Har du derfor brug for en eller flere dygtige ronderende vagter, er du velkommen til at kontakte os allerede i dag. Vil du gerne vide mere om, hvad en ronderende vagt kan betyde for netop dig, er du naturligvis også velkommen til at ringe eller skrive til os.

En ronderende vagt er et ekstra sæt øjne

Når en vagt foretager en rondering i en virksomhed, butik eller et helt tredje sted, betyder det i bund og grund, at vedkommende foretager en runde, inden bygningen bliver lukket og slukket. Her sikrer den ronderende vagt, at alle vinduer, døre og andre indgange er låst og lukket på en forsvarlig måde, så ubudne gæster ikke uhindret kan få adgang.

Derudover tjekker vagten også, om eventuelle brandporte er lukket til, at alle sikkerhedsmæssige instanser er koblet til og om vandhaner, kaffemaskiner og andre elektriske apparater er slukkede.

En ronderende vagt er derfor et ekstra sæt øjne, som lige nøjagtig ved, hvad der skal kigges efter, hvad der kan være blevet glemt i farten, samt hvad der skal tjekkes efter en ekstra gang.