Byggepladsvagt
Få en sikret byggeplads med en byggepladsvagt
Oplever du problemer med tyveri eller hærværk? Eller vil du gerne forsøge at undgå det? Hærværk og tyveri er desværre et stigende problem, og er din byggeplads dårligt sikret kan det resultere i høje udgifter. Der skal desværre ikke mere end en enkelt nat til, at der kan forsvinde materiel og værktøj for mange tusinde kroner.
Det er en ærgerlig situation at stå i. Men det kan du præventivt gøre noget ved med en byggepladsvagt fra ABA Vagtfirma. Vi sørger for at være synlige på byggepladsen, så der sendes et klart signal til ubudne gæster om, at byggepladsen er sikret og er forbudt område. Dette kan have en meget god og præventiv virkning.
En byggepladsvagt er en fornuftig tyverisikring
En byggepladsvagt er en god tyverisikring og skal derfor ses som en investering i din byggeplads. For med en vagt på byggepladsen kan du undgå, at vigtigt materiel forsvinder, at hærværk bliver begået og skal udbedres, og at tyveri ikke kommer til at være skyld i forsinkelser i byggeprocessen, som vi ved også er en dyr omkostning.
Mange uforudsete udgifter kan dermed undgås med en byggepladsvagt.
Hvilke opgaver kan en byggepladsvagt tage sig af?
Udover præventiv tyverisikring af byggepladsen kan en vagt også hjælpe dig med at udføre adgangskontrol samt kontrol af udgående trafik. Har du et behov for det, kan vagten også modtage, optælle og endda kvittere for modtagelse af varer. Vores vagter påtager sig gerne et stort ansvar, når du har brug for det, og hjælper gerne til på andre områder, hvis det er nødvendigt for sikkerheden på din byggeplads.
Vi ved, at behovene på byggepladser varierer alt efter, hvilket projekt der er tale om og varigheden af det. Derfor bruger vi hellere end gerne god tid på at sætte os ind i, hvor du har behov for, at vores vagter træder til.
